Din Bil Doktor i Horbelev og Nykøbing F er din garanti for godt håndværk, venlig betjening og professionel håndtering af din bil. 

Værkstedet der tidligere hed Horbelev Autoservice i Horbelev har eksisteret i over 50 år og nuværende ejer Patrick Vendelboe har drevet værkstedet fra matriklen siden 2008. 

Patrick er udlært hos Lada i Nykøbing F. Har efterfølgende arbejdet på et Hyundai værksted inden han valgte at blive selvstændig. Patrick har stor erfaring med reparation af alle slags biler, herunder også veteranbiler. 

På værkstedet i Horbelev vil du møde Bruno Hansen, der har været ansat i over 35 år. Han blev også udlært på adressen, under den tidligere ejer.  Han er vellidt blandt vores kunder, og meget dygtig til sit arbejde. Bruno kan løse stort set alle problemer på enhver bil. 

Din Bil Doktor i Nykøbing

I maj 2018 udvidede Din Bil Doktor med en afdeling på Østerbrogade i Nykøbing F.  Vi har til huse der hvor det tidligere Eriks Autoservice lå. 

På værkstedet i Nykøbing vil du møde mekaniker Dennis Nordskov Andersson, der blev udlært hos Horbelev Autoservice. Dennis har de sidste 5 år været selvstændig, med værksted i Køge og Næstved. Dennis har stor erfaring med reparation af alle bilmærker. Og der er ikke nogen opgave der er for lille til Dennis. Han tager det hele med et smil. 

Din Bil Doktor har også lærling Anthon Nielsen ansat, han er på sit sidste år og kan altså snart kalde sig mekaniker. Anthon møder du primært i Horbelev, men han er også at finde i Nykøbing til tider. 

I vores modtagelse har vi Malene Engel siddende. Det er som regel også hende du får fat i når du ringer til os. Malene står for al vores bogføring, regnskab og alt det Patrick ikke kan nå i dagligdagen. Malene er både i Horbelev og i Nykøbing. 

Hos Din Bil Doktor kan vi også reparerer trailere, have traktorer og nogle lastbiler. Vi er et meget allround værksted og vi er absolut ikke bange for at prøve nye ting. 

Vores mekanikere er et par gange om året på efteruddannelse, dette for at sikre dig at de er opdateret med den sidste nye viden indenfor reparation af biler. 

Din Bil Doktor er dit lokale Teknicar værksted på Falster. Du kan læse mere om Teknicar her

I 2019 blev Din Bil Doktor Falck Bonusværksted, det betyder at du som Falck kunde kan gøre brug af de fordele du har i dit abonnement hos os. 

Vi tilbyder udlejning af person og varebiler. Se mere her