fbpx
3 års garanti på alle reparationer

Aircondition service

AC service på bil

Et aircondition anlæg, er et system der under tryk, køler luften ned inden den kommer ind i kabinen på din bil. Det er en kompressor der laver tryk. Selve systemet trækker fugt ud af luften, så du får et behageligt indeklima. Det er også derfor at du med fordel kan bruge dit ac anlæg om vinteren. Du vil opleve at ruderne hurtigere bliver til at se ud af. Det er ikke kun din bils motor der skal serviceres med jævne mellemrum – også din aircondition skal serviceres en gang om året. Men du kan passende få det gjort samtidig med at din bil er til det årlige serviceeftersyn. Du kender det måske, termometeret siger 28 grader udenfor, du sætter dig ind i en bagende varm bil, tænder for aircondition og så sker der bare ingenting! Det virkede da ellers i går? Fejlen er sikkert, at der ikke er mere kølemiddel på anlægget, og når der ikke er det – Ja så kan den ikke længere køle, og så må du forsøge at køle dig ned ved at have vinduerne åbne. Det er heldigvis ret nemt at få til at køle igen. Du kører bare forbi din lokale mekaniker, så kan de nok lave et service på din aircondition så du kan få det dejligt og køligt igen. Aircondition Service  

Aircondition og kølemiddel

Et aircondition anlæg er fyldt med kølemiddel. På biler fra 2011 og frem hedder det 1234yf og på biler før 2011 hedder det R 134A. Forskellen på dem er at 1234yf har en mindre effekt på den globale opvarmning. Men deres egenskab til at køle, er stort set ens. For værkstederne betyder det at de nu skal investere i en ny airconditionmaskine, da det nye kølemiddel ikke kan bruges på de gamle maskiner. Når du får lavet et aircondition service på din bil, bliver det gamle kølemiddel tappet af. Maskinen tjekker for utætheder, og skifter olien på anlægget. Herefter fyldes der kølemiddel på igen.

Airconditionservice – Gør det selv

Det lyder jo forholdsvis nemt, og du tænker måske at det kan du sagtens selv gøre. Men det må du ikke, det er direkte ulovligt, fordi der er risiko for udslip af meget klimabelastende gasser. Værksteder der udfører aircondition service, skal være KMO godkendt og det bliver de kun hvis de har gennemført et kursus i aircondition i biler. Du kan se her om dit lokale værksted er KMO godkendt Dit aircondition anlæg bør serviceres hvert 2. år, da det over tid mister kølemiddel. I gennemsnit mistet anlægget 10% om året, da kølemidlet fordamper, og din aircondition vil derfor efter et par år mangle så meget kølemiddel at det ikke længere virker som det skal.

Dårlig lugt fra aircondition

Hvis dit anlæg lugter af våd hund, sure sokker eller andet ubehageligt, så er det tid til at få det renset. Der kan ophobe sig skimmelsvamp og bakterier inde i anlægget. Det sker især på anlæg der ikke rigtig bliver brugt, da disse mikroorganismer kan sætte sig på fordamperen.  Det kan i værste fald give astma og allergi, men heldigvis er det nemt at slippe af med bakterierne og den dårlige lugt.  Hos Din Bil Doktor, kan vi rense dit aircondition anlæg indvendig – du kan booke tid her . Det vil være en god idé at få det renset samtidig med at du får lavet service på anlægget. Bare bed din mekaniker om det når du booker tid til dit næste airconditionservice.                

Jeg vil gerne ringes op …