fbpx
  3 års garanti på alle reparationer

Dækmønster

Dækmønsteret er det der har kontakt med vejen. Det kan have ribber, riller, tråde eller lameller. Være symmetrisk, asymmetrisk eller retningsbestemt. Du vil se at der findes forskellige mønstre alt efter om det er sommer, vinter eller helårsdæk, samt hvilket mærke dækket er fra.

De symmetriske dækmønstre giver en god kørsels komfort, er gode til korte ture, de er økonomiske og har en god vejstabilitet. De er ikke så gode til våde veje.

Asymmetriske dækmønstre står godt fast når det er vådt, de er næsten lydløse og så har de en høj stabilitet. De er ikke så økonomiske og har en kortere holdbarhed.

Retningsbestemt dækmønster, giver god køreegenskab på sne og mudret veje. De har et godt greb i våde veje og de er pålidelige selv ved høj hastighed. Dog er de ikke økonomiske og de slides hurtigt.

Det anbefales ikke at blande de forskellige dækmønstre.

Dækmønster - Dæktyper

Dæk mønster lovkrav

Loven siger at dækmønstret minimum skal være 1,6 mm. Dæk har typisk en indikator indbygget så du kan se om dækket stadig er lovligt eller bør skiftes. Du kan se denne video fra Teknicar, som viser hvordan den indikator ser ud. Kommer du ned under 3 mm. skal du overveje at skifte dine dæk, da de allerede her mister noget af deres vejgreb. På helt nye dæk, er dækmønsteret mellem 7 og 8 mm.

Du kan nemt selv måle dybden på dine dæk, ved at bruge en 10´er eller 20´er. Stik mønten ned i en af rillerne på dækket, forsvinder teksten der er rundt om mønten, så er dækket i orden. Hvis du stadig kan læse teksten, så er det tid til at skifte dækket. Smart ikke?

 

Dækmønster på nye dæk

Når du køber nye dæk, anbefaler vi at du ikke blander mønstre, producent eller størrelse på dine dæk. Du bør altid skifte dine dæk parvis, og de dæk med mest mønster på bør du sætte på baghjulene. Hvis du står i en situation hvor du ikke kan skifte parvis, bør du sikre dig at det er samme dækmønster der er på det nye dæk, som de dæk du allerede har på.

Det kan i værste fald være farligt at blande mønstrene og det kan påvirke bilens køreegenskab.

Sommer, vinter eller helårsdæk

Producenterne kan udvikle unikke dækmønstre, der er tilpasset specifikke kørselsbehov. Det kan de ved hjælp af de forskellige dele som mønsteret består af. Det er også på denne måde at de ændre dækkets ydeevne. Det er mønstrene der afgør om dækket er godt til vådt føre, eller er bedre på tørre veje, om det har gode aqua planings evner eller om det er bedst til sne og is.

Du kan faktisk på dækkets mønster se om det er et sommer- eller vinterdæk.

Da hver producent har unikke dækmønstre, kan et dækaftryk fra et gerningssted, være et vigtigt og afgørende bevis for at fælde en gerningsmand. Så hvis du undre dig over hvorfor politiet, gerne vil sikre sig dækaftryk, så har du nu grunden hertil.

Er du også i tvivl om du skal køre på helårsdæk, eller skifte mellem sommer- og vinterdæk? Så kan du med fordel læse mere om de forskellige dæktyper lige her.

Jeg vil gerne ringes op …